For at forstå hvorfor, at vi agerer nærmere irrationelt i disse kærlighedsrelationer, så skal vi forstå tilknytningsteorierne.
Tilknytningsteorierne skulle bevise at vores tidlige relationelle bånd med vores forældre, havde en indvirkning på de senere relationer i vores liv.
Som jeg nævner i mit blogindlæg “hvorfor dater jeg idioter”, så er jeg selv tryg tilknyttet, fra min barndom. Jeg elsker at sammenligne den trygge barndom med en havn. Man har haft rig mulighed for at sejle ud og se verden, og i alle tilfælde af udforskningen, så har man kunne søge tryghed og trøst derhjemme. Om du er taget afsted og er kommet til skade. Om du er taget afsted i lang tid. Om du har fortrudt efter du har sejlet i 2 dage. Uanset hvad der sker, så kan du altid vende hjem, og få alt den støtte som du har behov for. Når vi altid kan søge tryghed, omsorg, støtte og beskyttelse hos vores omsorgspersoner, så skaber det en positiv forventning til vores omgivelser.
Der findes 3 utrygge tilknytningsmønstre. Jeg vil kun skrive om 1 af dem i dette blogindlæg – og 1 andet i et andet indlæg, da jeg observerer at det oftest er de to som kommer i problemer med hinanden, i deres datingliv.
Den første af dem, er utryg ængstelig/ambivalent tilknytning.
Denne tilknytning danner sig, fordi vores omsorgsperson er utroværdig, ustabil og uforudsigelig. Omsorgspersonen kan f.eks. arbejde ekstremt meget og derfor virke uengageret i sit barn, og af den grund få dårlig samvittighed, og så til tider blive overinvolveret. Så barnet vil aldrig vide om det får 10% eller 110% den pågældende dag. Fordi omsorgspersonen giver sig 110% nogle dage, så kan det føles som om de gør et stort offer. Dette skaber en følelse til barnet om, at de står i gæld til deres forældre, og deraf vil de resten af deres liv prøve at gøre op for dette. Men gælden kan ikke indfries, og derfor vil deres kerne antagelse være at de ikke er gode nok. Jeg ser i stor grad, at det er kvinderne som lider under dette. Den historie som jeg hører, er at man har haft en far, som er vokset op i en alder hvor man ikke sagde ”jeg elsker dig” eller ”jeg er stolt af dig”. Og deraf siger han det heller ikke til hans børn, for det føles næsten forkert. Men fordi han aldrig siger dette, så må han jo bevise på andre måder, at han faktisk elsker sine børn. Og han har oveni det verbale, sikkert også rigtig svært ved at give et trøstende kram, eller tage hende i hånden når hun har behov for det. Derfor vil disse piger hele tiden leve i en forvirring om at deres far viser dem, nogle gange, at han elsker dem, men de har heller aldrig hørt ham sige det. Han giver nogle gange 10%, og andre gange giver han 110% pga. den dårlige samvittighed.
De tvivler nu på at de er gode nok, og deres største ønske er at deres far en dag siger ”Jeg elsker dig min skat, og jeg er så stolt af dig. Det har jeg altid været”. Så de ved at de er gode nok.
Dette mønster tager de med videre, i deres datingliv. De vil opsøge mænd som giver dem 10% nogle dage, og 110% andre dage. De takker ja til brødkrummer, og venter på de en dag får nok til at blive mæt. Samtidig med det, så bliver de så forblændet, at deres største ønske har ændret sig. Nu er ønsket, at ham de dater, en dag vender sig om og siger ”Gud var du der? Har du løbet efter mig alt den tid? Det er jeg så ked af. Du er jo helt igennem fantastisk! Jeg er så forelsket i dig, og det skal være dig og mig forevig”. Jeg har fundet på et begreb for denne forelskelse.
Fantom-forelskelsen.
På sociale medier, kalder man det også delulu. Delulu er et begreb som har spredt sig som en virus blandt de 15-25-årige. Den gør kvindernes smerte, til noget som de kan lave jokes om sammen med deres veninder. De laver sjove TikTok videoer med dette begreb, når sandheden er at være delulu er en stor smerte. Da delulu er blevet skabt til jokes, så har jeg opfundet fantom-forelskelsen, for at skabe et begreb som de unge finder let-spiseligt, det ligger godt i munden og forhåbentligt bliver det ikke gjort til en TikTok-trend. Fantom-forelskelsen er selvbedrag. Deres hjerne leger julelege med dem. Ikke bare ift. Synet af ham og hans personlighed, men hele deres verden former sig efter denne forelskelse.
Her er min ordbogs-definition på Fantom-forelskelse;
Når man fantasere om et opdigtet eller fantasi-forhold i en grad, så det præger din hverdag, dit selvværd og din livskvalitet. Det kan være en relation som er ægte, men den overdramatiseres mentalt, så forventningerne til relationens forløb løber af sporet, og det er sværere at blive begejstret for andre ting, oplevelser og personer. Virkeligheden forringes grundet fantasien.
Drømmescenarierne er så alt-opslugende at man lever efter at de er virkelige, eller bliver virkelige.
Kan du genkende dette?
Knus, kram og kærlighed,
Mathilde <3
Tidligere indlæg