Workshop
Selvudvikling sammen med andre
Når kvinder healer kvinder
Så sker der noget helt specielt! Netop derfor ønsker jeg at facilitere og holde rum, for den smukke rejse man kommer på, på et kvindeforløb eller i en kvindecirkel.
Et kvindeforløb eller kvindecirkel er for dig som gerne vil få konkrete redskaber til din selvudvikling. Det er til dig som ønsker at leve ubekymret om andres mening. Det er til dig som ønsker at opnå tillid til andre kvinder, og dig selv. Det er til dig som er klar til at udvikle dig – FOR VILDT!
Fællesskab og connection
Det er sundt for vores selvværd, at mærke og høre at vi ikke er alene med vores følelser og tanker. Det er det som giver det ekstra lag, når vi arbejder med os selv i grupper. Lige meget hvor mange gange vi gør det, så vil hvert enkelt nye individ bringe noget nyt til gruppen når de bydes velkommen. Derfor kan man ikke være i to kvindecirkler som er ens, selvom konceptet måske er. Hvert unikke individ, tager hver sin unikke historie og energi med.
Grænsesætning
Hvis man vil øve sig i grænsesætning, og at mærke sig selv bedre - Så er gruppeforløb fantastiske. Her kan du i samspil med andre, i et meget trygt rum, få lov til at lege med dine grænser, og finde ud af præcis hvor de er. Hvis du kommer til at lege lidt for tæt mod kanten, elle måske overskrider en grænse, så er du i det perfekte trygge rum til at blive grebet, enten af et kærligt gruppemedlem eller facilitator. Her kan vi virkelig få lov til at eksperimentere, uden at komme til skade.
Din skønhed
Når vi så intensivt arbejder med os selv, i samspil med andre, så åbner vores hjerter os og vores sande jeg skinner igennem. Her vil andre mennesker se din helt ægte kerne. Det smukke i det, er at du uden tvivl vil blive set, mødt og anerkendt for den helt ægte version af dig selv. Og det vil måske være første gang for dig. Uanset om du har prøvet det før, eller ej, så er det noget alle mennesker har brug for at prøve. At blive set 100% som vi er, uden vores masker eller forsvarmekanismer. 100% os selv - og så vide hvor fantastiske vi er. Det kan du opnå i samspil med andre, i et gruppeforløb. Det er den største gave til os selv.
Hvad er din oplevelse?
Føler du at, andre kvinder ikke vil dig det bedste? At der er konkurrence imellem jer? At du ikke kan stole på andre kvinder? Så er kvinderforløb det du har brug for! Det lyder meget skræmmende, at skal være i et rum kun med kvinder, og dele sårbare tanker og følelser – men det er præcis det du har brug for. Det vil heale så meget i dig.
Elsker du derimod samspillet med andre kvinder? Måden man kan være blød, sårbar og bare blive holdt om? Måden man kan udvikle sig på, på helt nye længder i samspil med andre kvinder? Så er kvindeforløbet også noget for dig! Når kvinder healer kvinder, så gør vi det med en helt bestemt ur-kraft i os. Nogen vil kalde den en gudinde energi. Det er uden tvivl stort, powerful og uforligneligt. Vibrationerne kan mærkes i hele rummet. De vilde vrede fælles følelser for hinanden og andre kvinder, de store bølger af ren kærlighed og taknemmelighed og de blide kind-strøg af omsorg, rolighed og sårbarhed. Wow. Det skal opleves!
Hvad tilbyder jeg af workshops?
Alle workshops som jeg tilbyder, og kommer til at tilbyde vil blive opdateret under min blog. Og ellers vil alt blive postet på mine sociale medier, så der kan man med fordel følge med.
Hvis man ønsker en skræddersyet workshop, så er man meget velkommen til at kontakte mig! Jeg kan både skrædddersy til polterabend, veninde aftener, fødselsdage, ekstra connection i veninde grupper etc. Du er meget velkommen til at kontakte mig, så vil jeg gøre mit bedste for at imødekomme dit behov.

